Foto: Erik Karlson og Anders Norrsell/All Over PRESS
Prøv en skøn opskrift på en cheesecake, eller ostekage på dansk, med to slags chokolade - en rigtig amerikansk klassiker!
Tid i alt 1 t og 0 min
Bund
100 g smør
15 digestive kiks
100 g mørk chokolade
Fyld
100 g mørk chokolade500 g friskost/smøreost naturel
1½ dl sukker
3 æg
Fintrevet skal af 1 øko-citron
Saft af ½ mindre citron
1 dl yoghurt med højt fedtindhold, f.eks. græsk
Servering
100 g hvid chokolade
Evt. store flager kokos
Ribs eller andre friske bær
Opskrift på cheesecake med to slags chokolade
En cheesecake, også kendt som en ostekage, er en skøn amerikansk klassiker! Her er en chokolade cheesecake, som alternativ til den gængse cheesecake med blåbær og jordbær.
Tilberedning af cheesecake
Beklæd en springform (diam. 23-24 cm) med løs kant med bagepapir.
Smelt smørret, knus kiksene i en food processor eller blender, hæld det over smørret og rør sammen. Hak chokoladen og bland med kiksemassen.
Tryk dejen ned i formen, gerne en smule op ad kanten. Bag bunden ved 175 grader i 15 min. Afkøl. Dæk den afkølede bund med groft hakket chokolade.
Bland flødeost, sukker, letpiskede æg, citronskal og -saft godt, inden yoghurten røres i.
Indstil ovnen på 160 grader. Fordel fyldet på bunden og bag kagen i 40 min., til fyldet stivner. Sluk for ovnen, åbn lågen på klem og lad din cheesecake afkøle her, inden den sættes på køl et par timer eller gerne natten over.
Blødgør den hvide chokolade i mikroovnen ved lav effekt, ved 20 sek.-intervaller, til den kan høvles med en ostehøvl.
Garnér din cheesecake med høvlet hvid chokolade, evt. store kokosflager og bær.
Server cheesecake som en lækker dessert efter en god middag, eller hvad med en dejlig cheesecake som en luksuriøs kage til eftermiddagskaffen?