Kuglerne her minder faktisk om Ferrero Rocher-kugler. Men, den hjemmelavede slags er jo altid lidt bedre. Ikk? Her får du opskriften på bløde choko-kugler med nødder
DET SKAL DU BRUGE
200 g Nutella eller anden nøddecreme
100 g afskallede hasselnøddekerner
3 digestivekiks
200 g mælkechokolade
DRYS
Guldstøv
Opskrift - sådan laver du bløde choko-kugler med nødder
12 stk. 1. Kom Nutellaen i en lille beholder og stil den i fryseren i 1 time. 2. Tag 12 hele hasselnøddekerner fra og hak resten fint. Stil til side. 3. Knus kiksene med en kagerulle og fordel krummerne på et fad. Form en kugle Nutella omkring en hel hasselnød, tril den i kiksekrummerne og stil kuglerne på køl i 30 min. 4. Hak og smelt chokoladen over et vandbad. Dyp kuglerne enkeltvis, tril dem i de hakkede hasselnødder og drys guldstøv på. Stil dem i køleskabet i 30 min., til chokoladen har sat sig. Nyd. PRØV OGSÅ: Mette Blomsterbergs nougatmåtter