TIP: Vil du have ekstra smag af jul, kan du lave brændte mandler med kanel. Tilsæt kanelen i første trin i opskriften her og få en skøn smag til de brændte mandler.
Opskriften på hjemmelavede brændte mandler er nem, men det varme sukker kan være lidt udfordrende. Man skal nemlig arbejde hurtigt, før den størkner men også passe på fingrene, da sukkermassen er brandvarm.
Et godt tip er at være flere om at skille mandlerne ad, da det skal gå hurtigt, før de klistrer sammen. Brug en gaffel, ske, tang eller lignende redskab, så I ikke brænder fingrene. Er der alligvel nogle af de brændte mandler, der hænger sammen, kan de brækkes fra hinanden, når de er kolde og sukkermassen er størknet.
De brændte mandler holder sig bedst sprøde i en papirpose eller i bagepapir og i en tætsluttet beholder. Undgå at stille dem i sollys, da det kan gøre mandlerne bløde og harske. De hjemmelavede brændte mandler kan i princippet holde sig længe, men det smager så godt, at de som regel forsvinder på kort tid!