Her er en skøn brownie opskrift, der er fyldt med mørk chokolade og valnødder. Er du ikke så vild med valnødder, så brug hasselnødder eller mandler i stedet
25 min25 personer
Tid i alt 50 min
Det skal du bruge
250 g mørk chokolade 64 %
250 g smør
200 muscovadosukker
250 g sukker
4 æg
200 g hvedemel
20 g kakao
½ tsk. bagepulver
100 g valnødder, grovhakkede
Brownie opskrift - sådan gør du
Smelt chokolade og smør over vandbad. Rør de to slags sukker i, og rør godt.
Tag det fra varmen, og tilsæt æggene ét ad gangen, og pisk mellem hvert æg.
Bland hvedemel, kakao og bagepulver sammen, og sigt det i dejen. Vend det sammen, til dejen er blank.
Hæld dejen i en 40 x 30 cm stor bradepande foret med bagepapir, eller to springforme på 20 cm.
Drys med valnødder, og bag kagen midt i en 175° varm ovn i 25-30 minutter.
Lad den afkøle let, og skær kagen i ca. 25-30 firkanter eller trekanter.