cannelloni
Mad

Cannelloni al forno med ristet squashsalat

7. juni 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Der skal bruges hele tre forskellige oste til denne italienske ret, og hvis du spørger mig, er det en drøm for ethvert madøre! Her får du opskriften på cannelloni al forno med ristet squashsalat
25 min4 personer
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g frisk spinat
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 100 g parmesan
  • 250 g ricotta
  • 1 æg
  • 1 tsk. friskrevet muskatnød
  • salt og friskkværnet peber
  • 200 g friske lasagneplader
  • 2 kugler frisk mozzarella, i alt ca. 250 g
  • 1 lille håndfuld salvie

RISTET SQUASHSALAT

  • 2 squash
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g rucola

TIL SERVERING

  • 30 g pinjekerner
  • 50 g parmesan

Opskrift - sådan laver du cannelloni al forno med ristet squashsalat

1. Tænd ovnen på 200° varmluft. Skyl spinaten, og steg den let i olie på en pande, til den falder sammen. Afdryp den i en sigte. Riv parmesan fint. Rør det i ricottaen sammen med æg, muskatnød, salt og peber i en skål. Tilsæt spinat, og rør rundt. Læg spinatfyldet i en stribe på lasagnepladerne, og rul dem sammen til rør. Placér rørene i et ovnfast fad. Riv mozzarellaost over, og drys med salvieblade, salt og peber. Sæt fadet i ovnen i 20-25 minutter, til pastaen er mør, og osten er gylden. 2. RISTET SQUASHSALAT: Skyl og skær squash i skiver, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp olie over, og krydr med salt og peber. Bag skiverne i ovnen i ca. 15 minutter sammen med cannellonifadet, til de er gyldne. Anret squashskiverne på et salatfad sammen med skyllet rucola. 3. SERVERING: Rist pinjekernerne på en tør pande. Høvl flager af parmesanen. Drys pinjekerner og parmesan over salaten, og servér sammen med cannelloni. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også