chokoladefondant dessert
Mad

Chokoladefondant med vaniljeis og citrussalat

14. november 2021
Af: Redaktionen
Udgivet første gang d. 29. december 2011
Slut nytårsmiddagen af på fantastisk manér med den lækreste lille dessert. Chokoladefondant med vaniljeis og citrussalat kan forberedes i forvejen og vil helt sikker vække lykke på nytårsbordet.
8 personer

CHOKOLADEFONDANT

  • 200 g. smør
  • 200 g. god mørk chokolade (mindst 70 % kakaoindhold)
  • 4 æg
  • 4 pasteuriserede æggeblommer (2 bægre)
  • 240 g. sukker
  • kornene fra 1 stang god vanilje
  • 200 g. hvedemel

ENDVIDERE

  • 8 souffléforme på 7 ½ cm
  • smør til at smøre formene med
  • kakao til at drysse formene med

CITRUSSALAT

  • 2 røde grapefrugter
  • 2 lime
  • 2 appelsiner

SUKKERLAGE

  • 3 dl. vand
  • 5 dl. sukker
  • 1 stang vanilje

TILBEHØR

  • 1 liter god vaniljeis

Opskrift - Sådan laver du chokoladefondant med vaniljeis og citrussalat

  1. Smelt smør og chokolade i et vandbad. Tag det af varmen, rør det til en ensartet masse, og afkøl let. Pisk de hele æg og godt med æggeblommer, sukker og vaniljekorn, til piskeriset danner spor. Sigt melet i blandingen, og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber.
  2. Tilsæt chokoladeblandingen og vend rundt. Fordel dejen til chokoladefondant i de 8 smurte, dryssede forme, og bag din chokoladefondant i en 160 grader varm ovn i ca. 15 minutter, til kagerne hæver op over kanten på formene.
  3. Skræl frugterne, og skær dem i filetter mellem lamellerne, Kog ingredienserne til sukkerlagen sammen, til den koger med 1 cm. Store bobler. Tag den fra varmen og fjerne vaniljebælgen. Lad frugtfileterne dryppe af, og vend dem med sukkerlagen.
  4. Anret den lune/varme chokoladefondant på tallerkener, drys med kakao, og servér den straks med en stor kugle vaniljeis og citrussalat.

Arbejdsplan:

Om morgenen: Rør dejen til chokoladefondant sammen, kom den i formene, og sæt dem på køl. Tilbered sukkerlagen, og skær frugterne til citrussalaten (opbevar dem i en plastpose)

2 timer før: Vend frugterne i sukkerlagen

Lige før servering: Bag din chokoladefondant, anret og servér.

Læs mere om:

Læs også