chokoladekage
Mad

Chokoladekage med lys choko-mascarponecreme

29. maj 2018
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Betina Hastoft
Her har vi en chokoladekage der har det hele. Skøn smag af chokolade, blød og lækker creme og smuk at servere for familie og venner. Få opskriften på den lækre chokoladekage med lys choko-mascarponecreme
50 min
Tid i alt 1 t og 20 min

DET SKAL DU BRUGE TIL DEJ

  • 300 g blødt smør
  • 300 g muscovadosukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 120 g hvedemel
  • 4 spsk. kakao
  • 150 g mørk chokolade
  • 4 æg

MÆLKECHOKOLADECREME

  • 150 g blødt smør
  • 450 g flormelis
  • 250 g mascarpone
  • 300 g mælkechokolade

PYNT

  • 2 spsk. kakaopulver
  • Evt. spiselige blomster

DESUDEN

  • 1 bradepande på 50 x 40 cm

Opskrift - sådan laver du chokoladekage med lys choko-mascarponecreme

1. Varm ovnen op til 175°. 2. Rør smør og sukker sammen til en ensartet masse. Sigt bagepulver, mel og kakao i dejen. 3. Hak chokoladen til dejen, smelt den over et vandbad og hæld den i dejen. 4. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt imellem hvert. 5. Fór en bradepande med bagepapir og bag kagen i 45-50 min. Lad den køle helt af på en rist. 6. Pisk smør og flormelis sammen og tilsæt mascarponen. 7. Hak og smelt chokoladen til cremen over et vandbad og rør den smeltede chokolade i cremen. Fordel chokoladecremen over den afkølede kage og lad den hvile på køl i 1 time, så cremen sætter sig. Sigt kakaopulver over og pynt evt. med spiselige blomster. PRØV OGSÅ: En lækker og svampet trøffelkage

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også