Congee med soyastegt kylling og toppet med chili, forårsløg og peanuts
Mad

Congee med kylling

23. marts 2023
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Den asiatiske risgrød er supernem at lave og har en overraskende kompleks og lækker smag, som mætter alle dine sanser. Her får du opskriften på congee med kylling.
1 t og 0 min4 personer
Tid i alt 1 t og 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g jasminris
  • 1 l hønsebouillon

SOJAKYLLING

  • 500 g kyllingestrimler
  • 4 spsk. sesamolie
  • 4 spsk. sojasauce
  • 3 fed hvidløg
  • 1 cm frisk ingefær

TIL SERVERING

  • 1 bundt forårsløg
  • 1 frisk rød chili
  • 1 pose ristede, saltede peanuts

Congee med kylling

  1. Skyl jasminris i en sigte, og hæld dem i en gryde med bouillon. Bring det i kog, og lad det simre i 1 time. Rør rundt fra tid til anden, men lad ellers gryden passe sig selv, til risene er helt udkogte.
  2. Sojakylling: Brun kyllingestrimlerne i sesamolie og sojasauce på en pande.
  3. Pil og riv hvidløg fint, skræl og riv ingefær fint, og tilsæt begge dele. Lad det stege med i et par minutter, og hæld pandens indhold i risgrøden. Lad grøden simre i yderligere 10 minutter.
  4. Severing: Skyl og skær forårsløg i skiver på skrå. Rens og skær chili i skiver. Anret risgrøden i skåle, og drys med peanuts, forårsløg og chili.

TIP: Efterår er svampesæson, så du kan også lave en variant af congee med ristede kantareller eller karljohansvampe i stedet for kylling.

Hvad er congee?

Er du vild med risotto og asiatisk mad? Så er der også stor chance for, at du er vild med congee, som er en udkogt risgød, der findes i tusindvis af forskellige varianter. Congee er smækfyldt med varme, afrundede smage og føles lettere i maven end en ret som risotto. Opskriften her den helt klassiske med kylling, som er en ret, der stammer fra Kina.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også