https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2013/01/1305-madplan/1305-mad-fredag-copy-2.jpg
Mad

Coq au hvidvin med druesalat

17. februar 2022
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er coq au hvidvin med druesalat. Få opskriften her

INGREDIENSER

  • 1 kylling
  • olie til stegning
  • 100 g bacon i terninger
  • 300 g svampe, gerne østershatte og champignoner
  • 1 løg, hakket
  • 3 fed hvidløg i tynde skiver
  • 3 stilke bladselleri, snittet
  • ½ l hvidvin
  • ½ l hønsebouillon
  • salt og peber

DRUESALAT

  • 200 g stenfri druer, halverede
  • 2 stilke bladselleri
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. æbleeddike
  • salt

TILBEHØR

  • salat
  • groft brød, kartofler eller mós

En let udgave a coq au vin. Jeg synes, den sprøde, søde salat er skøn på toppen!

Del kyllingen i 8 stykker. Brun dem i lidt olie i en stor, varm gryde. Tag dem op, og rist baconen sprød. Tag den op, og sæt den til side. Kom svampene i gryden, og steg dem gyldne. Tag dem op, og sæt dem til side. Kom løg, hvidløg og bladselleri i gryden. Lad det sautere kort; tilsæt kyllingestykkerne, og hæld vin på. Lad den koge ind til det halve. Tilsæt bouillon, og lad det hele småkoge i 45 minutter, eller til kyllingen er mør, og saucen er skøn. Kom bacon og svampe tilbage i gryden. Lad det hele varme igennem. Smag til med salt og peber.

Vend druer og bladselleri sammen. Anret kyllingen med sauce i dybe tallerkener, og top med druesalaten.
Giv en god salat og evt. brød, kartofler eller mós til..

Der er nok til 4 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

Læs også