Der er ikke noget som den klassiske crème brûlée med den knasende varme karamel og kolde creme
4 personer
DET SKAL DU BRUGE
2½ dl piskefløde
2½ dl sødmælk
½ stang god vanilje
10 pasteuriserede æggeblommer (5 bægre)
90 g sukker
PYNT
rørsukker
Kog piskefløde og sødmælk op med vaniljekorn og -bælg. Fjern bælgen igen.
Pisk æggeblommerne med sukkeret, og hæld den kogende mælkeblanding i i en meget tynd stråle, mens du forsigtigt rører med en gummiskraber. Lad cremen køle af.
Fordel cremen i skålene. Bag dem i ca. 1 time og 10 minutter ved 100°, midt i ovnen. Cremen skal være fast, når du forsigtigt rører ved den. Lad cremen køle af, og sæt den på køl, til den er helt kold.
Tag den ud lige før servering, drys med rørsukker, og brænd forsigtigt med brænderen, til sukkeret karamelliserer. Servér straks.