At få serveret sin helt egen lille pavlova er en eksklusiv fornemmelse. Ikke mindst når det er en sprød pavlova, der så fint bærer på en syrlig sorbetkugle.
2 personer
PAVLOVA
2 æggehvider
1 tsk. eddike
100 g flormelis
lidt sukker
SORBET
2½ dl vand
1 dl sukker
1 dl citronsaft
1 pasteuriseret æggehvide
1 spsk. hakket mynte
PYNT
mynteblade
skal af ½ usprøjtet citron
Opskrift - Sådan laver du mini-pavlova med citron-mynte-sorbet
Pavlova: Pisk æggehviderne næsten stive. Tilsæt eddike, derefter flormelis, og pisk igen, til æggehviderne bliver seje. Kom marengsmassen i en sprøjtepose. Drys lidt sukker på en plade beklædt med bagepapir, og sprøjt marengsen ud i små cirkler på ca. 10 cm i diameter, der minder om en fuglerede. Bag minipavlovaerne i ovnen ved 100° i 2 timer.
Sorbet: Kog vand og sukker sammen til en lage, ca. 3 minutter. Afkøl helt, og rør citronsaft i. Pisk æggehviden stiv, og vend den i citronlagen sammen med hakket mynte. Frys blandingen i en ismaskine. Har du ikke en ismaskine, kan du komme blandingen i en fryseegnet plastbeholder, som sættes i fryseren. Rør i blandingen ca. hver halve time, til den er fast, men ikke stivfrossen.
Servering af pavlova: Servér mini-pavlovaerne med 1 kugle citronsorbet i midten. Pynt med mynte og strimler af citronskal.