Tiramisu med hvid chokolade og jordbær
Mad

Tiramisu med hvid chokolade og jordbær

13. november 2021
Af: Camilla Zarah Lawes
Udgivet første gang d. 7. juni 2012 Foto: Lars Ranek
Tiramisu er en af de mest populære og kendte italienske desserter. Her er den anrettet i glas og med hvid chokolade og jordbær
6 personer

Det skal du bruge

  • 2 æggeblommer (1 bæger pasteuriserede)
  • 3 spsk. sukker
  • 1½ æggehvide (1 bæger pasteuriserede)
  • 250 g mascarponekorn
  • ½ vaniljestang
  • 50 g hvid chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 4 spsk. instant-kaffepulver
  • 1½ dl kogende vand
  • 4-6 spsk. marsala
  • 1 pakke ladyfingers

Pynt

  • mørk chokolade i høvlede flager
  • 8-12 flotte jordbær

Sådan laver du tiramisu med hvid chokolade og jordbær

  1. Pisk æggeblommerne med 2 spsk. sukker. Stil det til side.
  2. Pisk æggehviderne stive, tilsæt resten af sukkeret, og pisk, til æggehviderne er helt stive. Stil det til side.
  3. Vend mascarpone og vaniljekorn sammen.
  4. Smelt den hvide chokolade over vandbad. Lad den afkøle let, og rør den i mascarponecremen. Tilsæt æggeblommerne. Fold omhyggeligt de stiftpiskede æggehvider i.
  5. Pisk piskefløden til let flødeskum, og vend den i æggemassen.
  6. Opløs kaffepulveret i kogende vand i en stor flad skål; tilsæt marsala, og lad det afkøle.
  7. Del evt. din tiramisu med en skarp kniv, så de passer til fadet/glassene. Dyp én ladyfinger ad gangen i kaffeblandingen, så kun den underste del af kiksen bliver våd. Læg kagerne i bunden af fadet/glassene, så det hele er dækket. Læg et 2½ cm tykt lag creme over kagerne; læg endnu et lag ladyfingers, og slut af med cremen.
  8. Stil desserten på køl, gerne i 3-4 timer.
  9. Pynt: Drys din tiramisu chokolade og jordbær.

Læs også