Fastelavnsboller med vaniljecreme og borgmestermasse
20. november 2021
Af: Helle Rosenkrantz
Udgivet første gang 24. september 2015. Foto: DR
Elsker du også de traditionelle fastelavnsboller? Her får du opskriften på traditionelle fastelavnsboller lavet af wienerdej fyldt med vaniljecreme og borgmestermasse med et frisk pust af appelsin.
DET SKAL DU BRUGE
2 dl. koldt vand
50 g. koldt sukker
2 kolde æg
35 g. koldt gær
550 g. koldt mel
15 g. salt
50 g. koldt fedtstof
ca. 500 g. smør
BORGMESTERMASSE
50 g. marcipan
50 g. smør
50 g. sukker
VANILJECREME
½ vaniljestang
70 g. sukker
40 g. majsstivelse
120 g. æggeblommer
5 dl. Sødmælk
½ appelsin
50 g. god chokolade
FLØDESKUM
5 dl. Fløde
KORTFIGURER
30 g. marcipan
Lidt glykose og flormelis
Opskrift - Sådan laver du fastelavnsboller med vaniljecreme og borgmestermasse
WIENERDEJ:
Bland vand, sukker, gær og æg sammen Kom melet ovenpå og der ovenpå kom fedtstof (50 g.) som du smuldre og salt (Vigtigt salt og fedtstof ikke kommer ned i gæren direkte, da salt nedbryder gær, og fedtstof indkapsler det, og det vil derfor ikke få den optimale virkning).
Ælt til den kun lige hænger sammen. Vej din dej. Halvdelen af det din dej vejer, er det antal gram smør du skal bruge, cirka 500 g. smør. Bank din smør i 15 gange 15 cm og kom den ovenpå din dej og fold dejen omkring smøren.
Rul din dej ud til 30-60 cm og fold begge sider ind. Husk at børste overskydende mel af. Dette gør du to gange mere og så sætter du den på kø
BORGMESTERMASSE:
Bland det hele sammen, og så får du en borgmestermasse.
VANILJECREME:
Bland sukker, vanilje, majsstivelse, æggeblommer og 1 dl. Af mælken sammen.
Varm den resterende mælk op Hæl blandingen i mælke og pisk til creme bliver tyk. Kom på køl.
Når den er gennemkold tilsættes frisk appelsinstykker og chokolade
KORTFIGURER:
Bland sammen og del i to Tilsæt henholdsvis sort og rød farve Lav 3 ruder, 3 hjerter, 3 klør og 3 spar figurer
Opbygning af fastelavnsboller:
Mål dejen op så de er 5 gange 5 cm. Kom lidt borgmestermasse på midten og fold sammen.
Kom i ovnen og bag dem ved 190 grader i cirka 20 minutter.
Kom flødeskummen op i et sprøjtepose og sprøjt rundt kanten på bollen.
Kom vaniljecremen i midten sammen med appelsinsyltetøjet og læg låget på.
Sprøjt en lille fin roset og kom en af dine marcipanfigurer på de lækre fastelavnsboller.