
1. Tænd ovnen på 200°. Smør mascarpone på fladbrødene, og krydr med salt og peber. Læg fladbrødene på bageplader beklædt med bagepapir, og sæt dem i ovnen i ca. 10 minutter, til kanterne er sprøde. 2. PIZZATOPPING: Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og fordel aspargesene oven på fladbrødene. Bælg ærterne. Riv eller skær mozzarella i mindre stykker. Skyl ærteskud. Fordel ærter og mozzarella oven på fladbrødene, og top med skinke og ærteskud. 3. SERVERING: Dryp balsamico-glace over fladbrødspizzaerne, og krydr med salt og peber. Servér straks. TIP: Balsamico-glace er balsamicoeddike, der er kogt ind til en tyk karamelagtig masse. Kan købes i delikatesseforretninger. Få indkøbslisten til hele ugen her