Focaccia med rosmarin og flagesalt, a la Blomsterberg
19. september 2012
Af: Marie-Louise Risgaard fra bogen "Hjemmebagt"
Er du også helt vild med focaccia? Mette Blomsterberg deler ud af sine opskrifter. Her får du opskriften på et skønt focaccia med rosmarin og flagesalt
35 min4 personer
Tid i alt 1 t og 55 min
DET SKAL DU BRUGE
50 g gær
1 l lunkent vand
300 g ølandshvede, fin
1 kg italiensk hvedemel, tipo 00
2½ spsk. flagesalt
TOPPING
1 dl god olivenolie
3 stk. rosmarinstilke
1½ spsk flagesalt
ENDVIDERE
1 bageform/dyb bradepande på 30 x 40 x 6 cm
bagespray eller smagsneutral olie
Sådan laver du focaccia
Smuldr gæren ud i røremaskinens skål.
Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt focaccia dejen i lavt gear i 25 minutter. Den lange æltetid er vigtig, for det sikrer en elastisk dej, der kan bære sig selv, selv om den er lind.
Sluk for røremaskinen, og tag dejkrogen af. Lad dejen hvile utildækket, mens den stadig er i røreskålen i 30 minutter.
Smør den dybe bageform jævnt med bagespray eller smagsneutral olie.
Hæld forsigtigt den hævede focaccia dej ud i den smurte form, og lad den igen hæve utildækket i yderligere 30 minutter.
Fordel olivenolien ud over dejens overflade. Drys flagesalt og plukket rosmarin ud over olien.
Tryk roligt dybe huller ned i dejen med fingrene med gode mellemrum.
Sæt focaccia brødet ind i en 230° forvarmet ovn, og smid lynhurtig ½ dl koldt vand ind i ovnens bund - luk straks ovnlågen igen.
Bag brødet, til det er godt gyldent, ca. 35 minutter, afhængigt af ovnen. Lad dit focaccia afkøle let på en bagerist.
TIP: Focaccia kan sagtens fryses ned.
Har du lyst mere foccaciabrød? Vi har samlet flere opskrifter på lækker Focaccia