Den hurtige råmarinering af torsken giver fantastisk mørt fiskekød, hvor den friske smag er intakt
3 t og 0 min4 personer
Det skal du bruge
300 g skindfri torskefilet, der har været frosset i 48 timer
50 g salt
30 g sukker
evt. 2 spsk. dildsnaps
Dildmayonaise
2 æggeblommer
½ tsk. dijonsennep
1 spsk. æbleeddike
Salt
Dildolie
Baconcrumble
150 g fed bacon eller røget spæk
Til severing
Frisk blomsterkarse el. alm. karse ribs
Rimmet torsketatar med baconcrumble
Dildolie: 3 store håndfulde plukket dild 1 lille håndfuld plukket persille ½ l solsikkeolie.
Rimmet torsketatar: Dup den optøede torskefilet tør med køkkenrulle. Bland salt, sukker og evt. snaps i en dyb tallerken, og vend torsken heri. Pak fisken stramt ind i husholdningsfilm, og stil den på køl i ca. 3 timer.
Dildmayonnaise: Pisk æggeblommer med sennep, eddike og lidt salt. Pisk ½ tsk. af dildolien i ad gangen – bliv ved, til mayonnaisen er så tyk, at den kan stå selv. Smag til med salt og eddike.
Baconcrumble: Steg bacon sprød på en tør pande. Lad den køle af på fedtsugende papir, og blend den til en fin crumble i en minihakker.
Rimmet torsketatar, fortsat: Pak torsken ud af husholdningsfilmen, og skyl den kort i koldt vand. Tør den grundigt. Skær torsken i fine stykker, og anret dem på tallerkener. Sæt et par toppe dildmayonnaise på med en teske, drys med baconcrumble, og pynt med karse og ribs.
Dildolie: Skyl dild og persille, og hak det groft. Blend det sammen med olien i 8 minutter på højeste hastighed. Si dildolien gennem et klæde.
TIP: Bed fiskehandleren om sushi-torsk. Så ved han, du skal bruge fisk, der har været frosset i 48 timer og er egnet til at blive serveret i rå form.