Fraisier med jordbær og citron
Mad

Fraisier med jordbær og citron

22. november 2018
Af: Jasmin Gabay/den store bagedyst DR1
En smuk fraisier, hvor man kan se kagens fine jordbær langs kanten. Bunden er lavet af mazarin og overhældes med jordbær- og citronmousse. En frisk og flot kage til dessert. Her får du opskriften på fraisier med jordbær og citron
10 personer
Tid i alt 2 t og 45 min

DET SKAL DU BRUGE TIL SABLÉ

  • 90 g sukker
  • 80 g smør
  • 110 g hvedemel
  • 1 æggeblomme

MAZARIN

  • 100 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 2 spsk. Amaretto
  • 2 æg
  • 30 g hvedemel

JORDBÆRMOUSSE

  • 3 blade husblas
  • 1½ dl jordbærpuré (jordbær kogt med sukker)
  • 2 dl piskefløde

CITRONMOUSSE

  • 4 blade husblas
  • 1½ dl citronsaft
  • 100 g sukker
  • 1½ dl creme fraiche
  • 2½ dl piskefløde

KARAMELTOUILE

  • 50 g flormelis
  • 50 g smør
  • 25 g hvedemel
  • frysetørret jordbær

DESUDEN

  • friske jordbær til pynt

Opskrift - sådan laver du fraisier med jordbær og citron

Sablé

  1. Rør smør, sukker og mel sammen i en minihakker.
  2. Dejen samles med æggeblomme.
  3. Rul ud mellem to stykker bagepapir og på køl i 15 min.
  4. Skær ud med rund udstikker og bag ved 200 grader i ca. 12 min.

Mazarin

  1. Bland alle ingredienserne sammen og kom dejen i en foret form - 18 cm i diameter.
  2. Bag i 20 min. ved 175 grader.

Jordbærmousse

  1. Udblød husblas.
  2. Kog jordbær op til en pure og smag til med sukker og citron.
  3. Tilføj husblas i 1,5 dl af massen. Afkøl.
  4. Pisk fløden og bland i puréen lidt i ad gangen.
  5. Kom moussen i en mindre form, end den du lave kagen i, og frys moussen, så du får et indlæg, du kan komme i kagen senere.

Citronmousse

  1. Udblød husblas.
  2. Kog citronsaft op med sukker. Tilføj husblas i den kogende citronmasse og afkøl.
  3. Pisk creme fraiche i og vend den piskede fløde i.

Karameltouile

  1. Blend det hele i en minihakker.
  2. Smør et tyndt ud på en bageplade og bag ved 170 grader til gylden.
  3. Tag ud og hæld strakt frysetørret jordbær på og udstik med rund udstikker 12 cm i diameter.

Samling af kagen

  1. Når din sable er afkølet kommes marzarinen ovenpå, og det kommes ned i en foret kagering.
  2. Læg halve jordbær langs siderne. Husk at duppe dem først, så de er tørre.
  3. Dit jordbærmousse-indlæg tages ud af fryseren og placeres i midten oven på mazarinbunden.
  4. Citronmoussen hældes over og det hele stilles på køl.
  5. Pynt til slut med karamel, jordbær og blomster.

PRØV OGSÅ: Roulade med hindbær, mango og kokos

Opskriften er fra "Den store bagedyst" på DR

Få alle opskrifterne fra denne uges "Den store bagedyst" på dr.dk/mad

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også