https://imgix.femina.dk/media/article/1518-madplan-1.png
Mad

Frikadeller med couscous og myntecreme

22. marts 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 18: Ugens mandagsopskrift er frikadeller med couscous og myntecreme. Få opskriften her ugens madplan, hele Ugens madplan, hverdagsmad
4 personer
Tid i alt 30 min

FRIKADELLER

  • 500 g hakket kalve- og svinekød
  • ½ spsk. salt
  • 1 æg
  • 2 dl mineralvand
  • 1 løg
  • 50 g havregryn
  • 100 g durumhvedemel
  • friskkværnet peber
  • 3 spsk. solsikkeolie til stegning

COUSCOUS

  • 300 g couscous
  • 4 forårsløg
  • ½ agurk
  • 2 store tomater
  • 5 stilke bredbladet persille
  • 100 g feta

MYNTECREME

  • 3 dl græsk yoghurt
  • 1 spsk. tørret timian
  • friskhakket mynte
  • salt og friskkværnet peber

De fleste kan lide frikadeller, og sammen med couscous og mynte bliver de til lidt af en hverdagsfest.

Frikadaller: Rør kødet med salt. Tilsæt æg og mineralvand. Pil løget, og riv det i farsen. Rør havregryn i sammen med mel og peber. Justér med mel eller vand, så du får en fast fars. Form farsen til små frikadeller med en dessertske, og steg dem ved høj varme i olie på en pande, så de får en sprød stegeskorpe på begge sider. Skru ned for varmen, og steg dem færdige.

Couscous: Tilbered couscous som anvist på pakken, og afkøl den. Rens forårsløg, og skær dem i tynde skiver. Skyl agurk og tomater, og skær dem i fine terninger. Skyl og hak persillen groft (gem lidt til pynt). Bland couscous med forårsløg, agurk, tomat og persille. Smuldr osten over salaten, og vend forsigtigt salaten.

Myntecreme: Rør yoghurt med timian og mynte, og smag til med salt og peber. Servér sammen med frikadeller og couscous drysset med hakket persille.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Grydestegt kylling med asparges

Onsdag: Sandwich med bøf og salat

Torsdag: Mørbradgryde med nye grøntsager

Fredag: Fiskefilet med kaperscreme og nye grøntsager

Læs også