Fyldt andebryst med nødder
Mad

Fyldt andebryst med nødder

22. marts 2022
Af: Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
De flotte ruller med fyldt andebryst er ikke svære at lave, men kræver lidt fingerfærdighed. Til gengæld kan det hele forberedes i god tid. Skyen i fadet kan tilsættes lidt andebouillon og jævnes til en let sauce
4 personer

INGREDIENSER

  • 2 friske andebryster

FYLD

  • 8 lyse tørrede abrikoser
  • ½ pose tørrede tranebær eller mix af tranebær, kirsebær og blåbær (45 g)
  • 25 g pistacienødder uden salt
  • lidt frisk timian eller 
  • rosmarin, meget finthakket
  • 1 forårsløg, meget finthakket
  • kværnet peber og lidt salt
  • 1-2 tsk. knuste enebær
  • bomuldssnor

TILBEHØR

  • 800 g gulerødder (gerne blandede farver)
  • 4 små rødløg i både
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • timian eller rosmarin, groft hakket
  • drys af hakket bredbladet persille
  • saft af 1 citron eller ½ appelsin

Opskrift -sådan laver du fyldt andebryst med nødder

1. Hak abrikoser, tranebær og pistacienødder ret fint, og bland med krydderurter, lidt salt og peber og forårsløg.

2. Læg kødet med fedtsiden nedad. Læg et fladt snit fra den flade side og midt igennem kødet, men stop 1-2 cm fra kanten. Luk lidt op, og fordel fyldet i. Luk, og bind snor lidt stramt omkring.

3. Prik skindet, og gnid med salt, peber og enebær. Brun rullerne godt på alle sider på panden (kan forberedes hertil). Læg dem i et ovnfast fad. Steg dem midt i en 190° varm ovn i ca. 20 minutter.

4. Lad kødet trække i 10-15 minutter, inden det skæres i skiver.

5. Bland skrællede gulerødder i grove stykker med rødløg i både, olie, krydderurter, peber og citrussaft (vent med salt til efter ovnen!). Bag dem i et ovnfast fad/bradepande ved siden af kødet i ca. 30 minutter, eller til de er møre. Drys med salt og persille.

PRØV OGSÅ: Wraps med and og agurk - få opskriften her

Læs også