Galette med svampefyld
Mad

Galette med svampefyld

8. august 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
En galette er en rustik tærte, der kan laves uden tærteform og samles i en fart − perfekt til den travle hverdag! Her får du opskriften på galette med svampefyld
40 min4 personer
Tid i alt 1 t og 10 min

TÆRTEBUND

  • 250 g havremel
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl vand

SVAMPEFYLD

  • 150 g østershatte
  • 100 g kejserhatte
  • 250 g brune champignoner
  • 1 spsk. smør
  • salt og peber
  • 150 g flødeost naturel
  • 1 æggeblomme
  • 1 håndfuld frisk timian

Opskrift - sådan laver du galette med svampefyld

1. Svampefyld: Rens svampe, og skær i skiver. Steg dem gyldne i smør på en pande. Krydr let med salt og peber. Pisk flødeost, æggeblomme, finthakket timian, salt og peber sammen i en skål. Lad svampene afkøle lidt, og vend dem i blandingen i skålen. 2. Tærtebund: Hæld havremel i en skål. Del ægget i blomme og hvide, og hæld hviden i skålen til havremelet. Gem blommen til pensling i en anden skål. Bland havremel, æggehvide, salt, bagepulver og olie sammen i skålen. Ælt blandingen til en smuldret dej. Tilsæt vandet, 1 spsk. ad gangen, og ælt, til dejen hænger sammen og er smidig. Rul dejen ud med en kagerulle i et rektangel mellem 2 ark bagepapir. Fjern det øverste papir, og flyt dejen over på en bageplade. Fordel fyldet over tærtebunden (lad de yderste 5 cm af kanten være fri), og fold bundens sider ind over fyldet –det behøver ikke at være pænt, men der må ikke være huller i dejen. Pensl kanterne med æggeblomme. Bag galetten i ovnen i 30-40 minutter, til kanterne er sprøde og gyldne. Pynt med timian. TIP: Lav dit eget havremel ved at blende havregryn helt fint i en blender eller foodprocessor. Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græsk torsk med ovnkartofler og tzatziki - Få opskriften her

Tirsdag: Gnocchi med ovnbagt tomatsauce - Få opskriften her

Onsdag: Vietnamesisk pho-suppe med kylling - Få opskriften her

Fredag: Luksusburger med lynsyltede agurker - Få opskriften her (link fjernet)

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også