pizza
Mad

Græske pita-pizzaer med tzatziki og kødboller

17. maj 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
De flade pitabrød kan toppes med kød og friske grøntsager og serveres som små pizzaer. Her får du opskriften på græske pita-pizzaer med tzatziki og kødboller
15 min4 personer
Tid i alt 1 t og 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket oksekød
  • 75 g feta
  • 1½ tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 lille rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld mynte

LYNSYLTEDE RØDLØG

  • 2 rødløg
  • 1 dl æblecidereddike

TZATZIKI

  • 1 agurk
  • 1 knsp. salt
  • 2 fed hvidløg
  • 3 dl græsk yoghurt
  • saft af ½ citron
  • friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 4-8 pitabrød
  • 50 g rucola
  • 1 glas kalamataoliven
  • 1 håndfuld mynte

Opskrift - sådan laver du græske pita-pizzaer med tzatziki og kødboller

1. LYNSYLTEDE RØDLØG: Pil rødløg, og skær dem i tynde skiver. Læg dem i en kasserolle med æblecidereddike, og giv det et hurtigt opkog. Tag kasserollen af varmen, og lad løgene køle af. 2. Læg oksekød i en skål, og tilsæt groft smuldret feta, salt, peber og oregano. Pil og hak rødløget fint, og pres hvidløget. Skyl og hak persille og mynte fint. Tilsæt, og rør farsen sammen. Stil på køl i 30 minutter. 3. TZATZIKI: Skyl agurken, og riv den groft. Drys med salt, og lad agurken dryppe af i en sigte. Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med yoghurt, citronsaft og peber. Pres den sidste væde af agurken med hænderne, og vend agurken i yoghurten. Stil blandingen på køl. 4. Tænd ovnen på 200°. Rul små kødboller af farsen, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 10-15 minutter, til de er gennemstegte. 5. SERVERING: Lun pitabrødene i ovnen. Top med tzatziki, kødboller, skyllet rucola, oliven og mynte, og servér straks.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pesto-laks med mandelflager og fritter af søde kartofler – Få opskriften her

Tirsdag: Rugkernesalat med bagte tomater – Få opskriften her

Onsdag: Aubergine-tikka masala – Få opskriften her

Fredag: Paella-fad med chorizo og kylling – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også