Grillet frugtsalat med råcreme
Mad

Grillet frugtsalat med råcreme

28. september 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Når du griller sæsonens søde stenfrugter, bliver de ekstra saftige og får delikate striber. Og så tager den kun 20 minutter at lave. Her får du opskriften på grillet frugtsalat med råcreme
6 personer
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg blandede stenfrugter, f.eks. blommer, abrikoser og ferskner

RÅCREME

  • 2 dl piskefløde
  • 2 æggeblommer
  • korn af 1 vaniljestang
  • 1 spsk. flydende honning

TIL SERVERING

  • 50 g usaltede pistacienødder
  • 2 spsk. flydende honning
  • evt. spiselige blomster

Opskrift - sådan laver du grillet frugtsalat med råcreme

1. RÅCREME: Pisk fløden til skum i en skål. Pisk æggeblommer, vaniljekorn og honning sammen til en lys æggesnaps i en anden skål. Vend forsigtigt æggemassen i skålen med flødeskum, så du får en ensartet og luftig råcreme. Stil cremen på køl indtil servering.

2. Skyl stenfrugterne; skær dem i kvarter, og fjern stenen. Grill stenfrugterne på en grill eller grillpande, til de safter og får flotte gyldne grillstriber. Læg de grillede frugter i en skål.

3. Rist pistacienødderne let på en tør pande, og hak dem groft. Servér de grillede stenfrugter med råcreme; dryp lidt honning over, og pynt med pistacienødder og evt. spiselige blomster.

PRØV OGSÅ: Grillede bananer-s’mores

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også