Avocadomad med feta og pocherede æg
Mad

Avocadomad med feta og pocherede æg

22. august 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Når det skal gå stærkt med aftensmaden og det alligevel godt må være lidt lækkert, er en avocadomad lige sagen. Her får du opskriften på avocadomad med feta og pocherede æg
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 skiver surdejsbrød
  • 4 modne avocadoer
  • ½ citron
  • salt og peber
  • 100 g feta
  • 1 dl saltede mandler
  • 1 spsk. balsamicoglace
  • 1 håndfuld rød skovsyre

POCHEREDE ÆG

  • 1 l vand
  • 3 spsk. hvidvinseddike
  • 8 æg

Opskrift - sådan laver du avocadomad med feta og pocherede æg

1. Pocherede æg: Bring vandet i kog i en gryde. Tilsæt eddike, og skru ned, så vandet holdes lige under kogepunktet. Slå 1 æg ud i en kop. Brug et piskeris til at røre rundt i vandet, så du får skabt en hvirvel i midten af gryden. Hæld forsigtigt ægget fra koppen ned i hvirvlen, og lad gryden stå, imens vandet drejer rundt, og æggehviden samler sig omkring blommen. Skub ægget ud i siden af gryden, og giv det 2-3 minutter, indtil hviden er fast og blommen stadig flydende. Tag ægget op, skab endnu en hvirvel i midten af gryden, og pochér de resterende æg på samme måde. 2. Rist skiver af brød på en brødrister eller i ovnen. Flæk avocadoerne, og mos avocadokødet med citronsaft, salt og peber i en skål. Fordel avocadomosen på de ristede brødskiver. Top med smuldret feta og hakkede saltede mandler. Dryp balsamicoglace over, og anret 2 pocherede æg på hver toast. Drys med salt og peber, og pynt med skovsyre. Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pizza med rodfrugter, pancetta og æble - Få opskriften her

Tirsdag: Butternut-røsti med røget laks - Få opskriften her

Onsdag: Italiensk kyllingesuppe - Få opskriften her

Fredag: Ribeye-bøffer med hasselbackkartofler og svampesauce - Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også