Bagel med laks og cream chease
Mad

Bagel med laks og cream cheese

29. marts 2022
Af: Mai Knauer
Foto: Aller Media
Skøn hverdagsmad, hvis det skal gå stærkt – både hjemme og på farten. Her får du opskriften på bagel med laks og cream cheese.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 store bagels
  • 1 rødløg
  • 1 icebergsalat
  • 4 store skiver røget laks

CREAM CHEESE

  • 200 g flødeost naturel
  • ½ dl fløde 13 %
  • 1 bundt purløg

Bagel med laks og cream cheese

Skal det gå lidt tjept med at få frokost eller aftensmaden på bordet, er en fyldig sandwich en fin løsning.

  1. Skær de 4 bagels over, og rist dem. Lad dem køle lidt af. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Skyl og snit salaten.
  2. Cream cheese: Rør flødeost sammen med fløde og finthakket purløg. Smør det på skærefladen af de ristede bagels.
  3. Fordel salat, røget laks og løg oven på 4 af de halverede bagels, og læg den øverste del ovenpå. Servér straks.

Har du ekstra grøntsager liggende? Tilsæt frisk og grønt efter eget valg, f.eks. avocado, tomat, rucola eller spinat.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Tips til den gode bagel

  1. Ristning af Bagels: For en ekstra sprød skorpe, kan du pensle bagelens overflade med lidt smeltet smør eller olivenolie inden ristning.
  2. Flødeost: Prøv at tilsætte lidt revet citronskal eller et par dråber citronsaft til flødeosten for en frisk citrusnote. Du kan også tilsætte finthakkede friske krydderurter til flødeosten for en ekstra smagsdimension.
  3. Sauce: Overvej at tilføje en pestosauce eller en skarp sennepssauce for at give din bagel et lille spark.
  4. Servering: Server din bagel med en side af frisk frugtsalat eller en let grøn salat for at tilføje friskhed til måltidet.

Bag dine egne bagels

De er ikke svære at lave selv – det sværeste er faktisk at stoppe med at spise dem igen. Bagels er en ringformet bolle, som får en helt særlig krumme, da den koges inden bagning.

Find her en opskrift fra vores søsterside: Spis Bedre

Glutenfri bagel

Glutenfri bagels kan være svære at opspore, spar tiden og bag dem selv. Det eneste du skal gøre, er at følge opskriften fra Spis Bedre og erstatte hvedemel med glutenfri mel.

Læs også