Barbecue-laks med ris og mangosalsa
Mad

Barbecue-laks med ris og mangosalsa

13. februar 2020
Af: Camilla Biesbjerg Markussen
foto Columbus Leth
Kombination af krydret fisk og frisk stærk salsa er en sikker vinder på middagsbordet. Her får du opskriften på barbecue-laks med ris og mangosalsa.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE:

  • 600 g fersk laksefilet
  • 2 spsk. brun farin
  • 2 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. løgpulver
  • ¼ tsk. chilipulver
  • 1 tsk. salt
  • 4 spsk. olivenolie

MANGOSALSA:

  • 1 mango
  • 1 avocado
  • 1 rødløg
  • 1 frisk rød chili
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 2 spsk. limesaft
  • 1 tsk. flydende honning
  • Salt og peber

TILBEHØR:

  • 4 dl ris (f.eks. basmatiris)

Opskrift - sådan laver du barbecue-laks med ris og mangosalsa:

Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på emballagen. Tænd ovnen på 200°. Læg laksefileterne med skindsiden nedad på en bageplade med bagepapir. Rør brun farin, røget paprika, løgpulver, chili, salt og olie sammen i en skål til en tyk marinade, og smør marinaden ud på laksefileterne. Bag laksefileterne i ovnen i 15-20 minutter, til de er gennemstegte, og kødet deler sig i flager. Mangosalsa: Skræl mangoen, fjern stenen, og skær mangokødet i tern. Halvér avocadoen, fjern stenen, og skær kødet i tern. Pil rødløget, og hak rødløg og chili fint. Hak koriander groft. Vend mango, avocado, rødløg, chili og koriander sammen i en skål, dryp med limesaft og honning, og krydr med salt og peber. Servering: Fordel de kogte ris i skåle eller dybe tallerkener. Pluk laksen i mindre stykker, og anret den oven på risene sammen med mangosalsa. Servér straks. Få indkøbslisten til hele ugen her

Ugens andre opskrifter

Tirsdag: Tomatsuppe med kylling, squash og små makaronier
Onsdag: Mexicanske oksekødstærter med chili og creme fraiche
Torsdag: Koteletter med rodfrugtsalat og gorgonzola (link fjernet)
Fredag: Bagte søde kartoffelskiver med mexifyld (link fjernet)

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også