Blomkålsbøffer med ovnkartofler og avocado-mayo
Mad

Blomkålsbøffer med ovnkartofler og avocado-mayo

17. februar 2022
Af: Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Prøv at udskifte hakkebøffen med en sprød og saftig grøntsagsversion lavet med blomkål og butterbeans. Få opskriften på blomkålsbøffer med ovnkartofler og avocado-mayo
20 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 blomkål 
  • 2 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 dåse butterbeans
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille
  • salt og friskkværnet peber

OVNKARTOFLER

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

AVOCADO-MAYO

  • 1 moden avocado
  • 3 spsk. god mayonnaise 
  • 1-2 fed hvidløg
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 lille håndfuld dild
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille

LÆS OGSÅ: Blomkålsbøffer med spicy dressing og quinoa-tabbouleh

Opskrift - sådan laver du blomkålsbøffer med ovnkartofler og avocado-mayo

1. Tænd ovnen på 200°. Skær blomkål og løg i tynde skiver, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie, og sæt bagepladen i ovnen i ca. 15 minutter, indtil blomkål og løg er gyldne.

2. OVNKARTOFLER: Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i både. Fordel kartoffelbådene på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olie, salt og peber. Bag dem i 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.

3. Hæld vandet fra butterbeans, og blend dem med bagt blomkål og løg, persille, salt og peber i en blender til en klistret, stadig grov masse. Form til bøffer, og læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 20 minutter, til de er sprøde.

4. AVOCADO-MAYO: Mos avocadokød, mayonnaise, presset hvidløg, citronsaft, salt og peber med en stavblender. Tilsæt dild og persille, og blend igen.

Læs også