Mad
1. GRÆSKARPURÉ: Tænd ovnen på 200° varmluft. Skyl og halvér græskarret, fjern kernerne, og skær græskarret i tern – du kan sagtens lade skallen sidde på. Pil løg og hvidløg, og skær løget i grove både. Fordel græskartern, løgbåde, hele hvidløgsfed og salvie på en bageplade beklædt med bagepapir, og dryp med olie. Krydr med salt og peber, og bag græskarternene i ca. 20 minutter, til de er møre. Blend dem sammen med balsamicoeddike og friskrevet parmesan, og tilsæt vand gradvist, indtil du får en cremet puré. Smag til med salt og peber. Hæld græskarpuréen i en gryde med låg og hold den lun. 2. Læg laksebøfferne på en bageplade beklædt med bagepapir. Hak pinjekerner og oregano fint, og riv parmesanen; rør det sammen i en skål med olie, salt og peber. Fordel blandingen oven på laksebøfferne, og tryk den godt fast på laksekødet. Bag laksebøfferne i ovnen på en anden rille i ca. 15 minutter, til de er gennemstegte, og pinjekernecrusten er gylden. 3. SERVERING: Anret græskarpuré på tallerkener, og top med laks. Servér med salat til. Få indkøbslisten til hele ugen her