mørbradbøffer
Mad

Mørbradbøffer med bløde løg og svampe a la creme

4. december 2021
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Denne opskrift er perfekt til julefrokostbordet – her får du opskriften på mørbradbøffer med bløde løg og svampe a la creme
6 personer

Det skal du bruge

  • 1 mørbrad, 600-700 g
  • 2 løg
  • smør til stegning
  • 2 tsk. sukker, havsalt og friskkværnet peber
  • 100 g shiitakesvampe
  • 200 g champignoner
  • 1 dl piskefløde

Pynt

  • 6 spsk. finthakket persille

Tilbehør

  • rugbrød + evt. smør
  • evt. agurkesalat

Mørbradbøffer med bløde løg og svampe a la creme

  1. Afpuds mørbraden for sener og fedt, og skær den i 2 cm tykke bøffer.
  2. Pil løgene, og skær dem i fine, tynde ringe. Rens svampene, og del champignonerne i kvarter.
  3. Smelt smørret, og sautér løgene ved svag varme, til de er klare; drys med sukker, salt og peber.
  4. Tag dem af panden. Steg bøfferne i lidt mere smør, og krydr godt på begge sider med salt og peber. Tag bøfferne af panden, når de er flot gyldne på begge sider og gennemstegte.
  5. Skru op for varmen, og steg svampene gyldne i smør. Hæld fløde på, og lad det koge helt ind.
  6. Smør evt. rugbrødet med smør. Læg to små bøffer på hver og derefter bløde løg, svampe a la creme og til sidst persilledrys. Krydr godt med salt og peber, og servér straks, evt. med agurkesalat.

TIP: Dette er virkelig en klassiker og en skøn ret til en julefrokost eller en hvilken som helst anden frokost. Servér den gerne med en god agurkesalat.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også