salat
Mad

Salat a la vitello tonnato

14. juni 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Den velkendte ret med kalv og tun er her blandet med proteinrige bønner og sprød rucola. Her får du opskriften på salat a la vitello tonnato
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g kalveculotte
  • salt og friskkværnet peber
  • olivenolie til stegning

TUNSAUCE

  • 1 dåse tun i olie
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 5 ansjoser
  • 2 spsk. kapers
  • saft af ½ citron
  • friskkværnet peber

BØNNESALAT

  • 100 g grønne bønner
  • 1 radicchiosalat
  • 125 g rucola

TIL SERVERING

  • 1 glas kapersbær
  • 1 potte rød skovsyre
  • 1 godt brød

Opskrift - sådan laver du salat a la vitello tonnato

1. Tænd ovnen på 180°. Gnid stegen med salt og peber, og brun den i olie på en pande, der også kan tåle at komme i ovnen. Sæt panden i ovnen, og lad den stege i ovnen i ca. 30 minutter, til stegen er 60° varm i midten. Lad kalveculotten hvile i 15 minutter. 2. TUNSAUCE: Afdryp tunen. Kør alle ingredienserne sammen til en cremet sauce i en blender eller foodprocessor, og smag til med citronsaft og peber. 3. BØNNESALAT: Nip bønnerne, og hæld kogende vand over dem i en sigte, så de bliver flot grønne. Skyl og pluk radicchio, og skær i brede strimler. Skyl og tør rucola. 4. SERVERING: Fordel rucola, radicchio og grønne bønner på et fad. Anret tynde af skiver af kalveculotte ovenpå, og dryp med tunsauce. Fordel kapersbær og skovsyre over, og servér med lunet brød til. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også