1. GRÆSKAR-KARTOFFEL-MOS: Skræl kartofler, og skær dem i små tern. Halvér græskarret, og fjern kernerne. Fjern skallen, og skær græskarkødet i tern. Kog kartoffel- og græskartern i en gryde med usaltet vand i ca. 15 minutter, til de er helt møre, og si kogevandet fra. Mos kartofler og græskar sammen med smør og mælk, brug enten en kartoffelmoser eller en elpisker. Smag til med salt og peber.
2. Tænd ovnen på 180°. Pil og hak løg og hvidløg, og steg begge dele i olie i en gryde, indtil løgene er gennemsigtige. Hak timian og rosmarin fint, hvis krydderurterne er friske. Tilsæt kød, timian, rosmarin, salt og peber, og brun kødet. Skræl og riv guleroden fint. Rens bladselleri, og skær den i tynde skiver. Vend dem i gryden, og steg i et par minutter. Rør hvidvin, bouillon og tomatpuré i gryden. Drys mel i, og rør igen, indtil saucen tykner. Smag kødsaucen til, og hæld den over i et smurt ovnfast fad eller en tærteform med høje kanter. Top med et jævnt lag græskar-kartoffel-mos. Bag retten i ovnen i ca. 25 minutter, til græskar-kartoffel-mosen er gylden.
3. SERVERING: Servér shepherd’s pie med blandet salat til.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Onsdag: Pitabrød med krydrede kikærter – Få opskriften her
Torsdag: Polenta med ristede svampe og chorizo – Få opskriften her
Fredag: Helstegt kylling med moderne broccolisalat – Få opskriften her