Torsk med rustik auberginesauce
Mad

Torsk med rustik auberginesauce

25. april 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Den sicilianske auberginesauce caponata di melanzane serveres traditionelt som antipasto inden middagen, men fungerer også som herligt tilbehør til hvid fisk. Her får du opskriften på torsk med rustik auberginesauce
35 min4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g torskefilet
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 usprøjtet citron
  • salt og peber

RUSTIK AUBERGINESAUCE

  • 3 auberginer
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 1 dl pinjekerner
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk. rødvinseddike
  • 1 spsk. kapers
  • 360 g grønne oliven
  • 1 dl rosiner

TIL SERVERING

  • 1 flute

Opskrift - sådan laver du torsk med rustik auberginesauce

1. RUSTIK AUBERGINESAUCE: Tænd ovnen på 220°. Skyl auberginer, og skær dem i tern. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt. Bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er møre og gyldne. Rist pinjekerner let i en stor gryde uden fedtstof. Hæld dem over i en skål. Pil og hak løg. Pres hvidløg. Rens bladselleri, og skær det i tynde skiver. Svits det hele i olivenolie i gryden. Hæld hakkede tomater og rødvinseddike ved, og lad saucen simre, imens auberginerne er i ovnen. Vend kapers, grønne oliven, rosiner, bagte auberginetern og pinjekerner i gryden, og lad saucen simre, mens torsken tilberedes. Smag til med salt og peber 2. Læg torskefileterne i et ovnfast fad. Dryp olie og friskpresset citronsaft over, og krydr godt med salt og peber. Riv citronskallen fint over torsken. Bag torsken i ovnen i ca. 15 minutter ved 220°, til den er akkurat gennemstegt og let gylden. Dryp evt. mere citronsaft over, og servér med auberginesauce og lunet flute. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også