Julekage med tørret frugt og chokolade
Mad

Julekage med tørret frugt og chokolade

13. december 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Denne krydrede sag vil falde i god jord på kaffebordet. Mandel- og havremel har ikke samme hæveeffekt som hvedemel, men de to meltyper tilfører bagværket en masse god smag. Her får du opskriften på en glutenfri julekage med tørret frugt og chokolade
1 t og 0 min8 personer
Tid i alt 1 t og 10 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 150 g mandelmel
  • 100 g havremel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. natron
  • 150 g tørrede dadler
  • 100 g tørrede abrikoser
  • saft og skal af 1 usprøjtet appelsin
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. kanel
  • ½ tsk. allehånde
  • ½ tsk. kardemomme
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • 1 knsp. salt
  • 100 g blødt smør
  • 3 æg
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 springform, 24 cm i diameter
  • smør til formen

PYNT

  • 100 g chokolade
  • kerner af ½ granatæble

Opsrkift - sådan laver du julekage med tørret frugt og chokolade

1. Tænd ovnen på 175°. Hæld mandelmel, havremel, bagepulver, natron, udstenede dadler, abrikoser, appelsinsaft og appelsinskal i en foodprocessor, og blend, til du har en klistret, grov masse. Tilsæt alle krydderierne, smør skåret i mindre tern, og æg, og blend igen, til dejen er ensartet. Hak chokoladen, og vend den i dejen. Beklæd bunden af formen med bagepapir, og smør siderne med smør. Hæld dejen i springformen, og bag kagen i 1 time. Lad kagen køle af i formen på en bagerist. 2. PYNT: Smelt chokoladen i en varmefast skål over vandbad, og dryp den over den afkølede kage. Pynt med granatæblekerner, og lad gerne chokoladen stivne let inden servering. PRØV OGSÅ: Jule-chokoladekage med karamelsauce
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også