Mad
1. Forvarm ovnen til 200°. Gnid andelårene med olie, salt og garam masala. Læg dem i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen i 50 minutter. Træk kødet af benene, og del det i mundrette stykker med en kniv. Læg det i en skål, og vend lidt af fedtet fra fadet i. 2. APPELSINSALSA: Skræl appelsinen, og skær i små tern. Rens og hak chilien fint. Vend appelsin og chili med olie, finthakket koriander og rødvinseddike, og smag til med salt og peber. 3. SERVERING: Varm tortillaer i ovnen. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i tynde både. Snit rødkål fint. Læg rødkål i bunden af hver tortilla, anret andekød, avocadoskiver og appelsinsalsa ovenpå, og top med frisk koriander. TIP: Du kan sagtens køre en omgang syltet rødkål i dine juletacos i stedet for den friske, hvis du lader den dræne lidt i en sigte først. PRØV OGSÅ: Flæskestegsburger med søde rabarber og sure agurker