Kalveculotte med bønnesalat, timiankartofler og estragondressing
14. april 2021
Af: Camilla Zarah Lawes
Denne opskrift har fokus på hverdagsmad med c-vitamin. Her får du opskriften på kalveculotte med bønnesalat, timiankartofler og estragondressing.
25 min4 personer
Tid i alt 45 min
Kalveculotte
1 kalveculotte
ca. 1 kg salt
friskkværnet peber
TIMIAN-KARTOFLER
900 g små kartofler
salt
4 stilke timian
2 spsk. olivenolie
BØNNESALAT
400 g fine grønne bønner
1 rødløg
salt og friskkværnet peber
ESTRAGON DRESSING
200 ml fromage frais
2 spsk. estragoneddike
3 spsk. sød fransk sennep
1 bundt estragon
salt og friskkværnet peber
Kalveculotte med bønnesalat, timiankartofler og estragondressing
Timiankartofler: Skrub kartoflerne, og læg dem i et smurt ovnfad. Vend dem med salt, timian og olivenolie. Bag dem i ovnen ved 175° i ca. 45 minutter, til de er helt møre.
Fjern sener fra culotten, og rids den tykke fedtkant med en skarp kniv uden at skære ned i selve kødet. Rist culotten af på en tør pande med fedtsiden nedad. Krydr med salt og peber, og steg culotten i ovnen ved 175° i ca. 25 minutter. Lad culotten hvile i 15 minutter.
Bønnesalat: Nip enderne af bønnerne, og blanchér dem i en gryde med spilkogende, letsaltet vand i 1-2 minutter. Pil og hak rødløget fint, og vend det sammen med bønnerne. Krydr med salt og peber.
Estragondressing: Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
Skær culotten i skiver, og servér med timiankartofler, bønnesalat og estragondressing.
TIP: Spis 100 g bønner og få dækket 20 % af dit dagsbehov for C-vitamin.
Her får du andre opskrifter med høj indhold af c-vitamin: