Mad
Dommernes kommentar
En værdig vinder. Her har vi en enkel, sund og moderne ret, hvor kartoflen spiller en hovedrolle. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ikke kan lide denne gratin.
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem i ca. 20 min. til de er helt møre.
Hæld vandet fra og mos. Rør smør, æggeblommer og krydderier i.
Skær laksen i små terninger og bland i kartoffelmosen sammen med godt afdryppede rejer.
Pisk hviderne stive og vend i mosen.
Smør gratinskålen med smør.
Hæld blandingen op i gratinskålen og bag gratinen i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time og 10 min., til skorpen er gyldenbrun, og gratinen er færdigbagt. Servér med smørdampet spinat.