kartoffelpizza
Mad

Kartoffelpizza med bagte radiser

19. april 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Har du prøvet at bage radiser i ovnen? Smagen bliver nøddeagtig og passer perfekt til en kartoffelpizza med cremet mascarpone. Her får du opskriften på kartoffelpizza med bagte radiser
20 min4 personer
Tid i alt 2 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 20 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie
  • ca. 650 g hvedemel, f.eks. ”tipo 00”
  • 1 spsk. olivenolie til pensling

MASCARPONETOPPING

  • 250 g mascarpone
  • 2 bagekartofler
  • 2 bundter radiser
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 1 bakke blandede salatblade

Opskrift - sådan laver du kartoffelpizza med bagte radiser

1. Rør smuldret gær ud i vand i en skål. Tilsæt salt, sukker og olie, og rør melet i, lidt ad gangen. Ælt dejen spændstig. Pensl dejen med olie, og lad den hæve tildækket i en skål i ca. 1 time.

2. Sæt 2 bageplader i ovnen, og varm ovnen op til 250°. Del dejen i 2 dele, og rul dem ud med kagerulle på et meldrysset bord til tynde pizzabunde. Flyt pizzabundene over på hver sit ark bagepapir. 3. MASCARPONETOPPING: Smør mascarpone ud på pizzabundene. Skræl kartoflerne, og skær dem i papirtynde skiver, gerne på mandolinjern. Fordel dem over pizzabundene. Rens og halvér radiserne, vend dem med olie, og fordel dem på pizzabundene. Krydr med salt og peber. 4. Træk bagepapiret med pizzaerne over på de brandvarme bageplader. Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til bundene er sprøde og gyldne. 5. SERVERING: Skyl og tør salaten, og fordel den over pizzaerne. Servér straks.Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også