Mandler med nougat hører til i julens konfek-tskål, og med denne nemme opskrift er det både sjovt og hurtigt at lave dem selv. Der bliver en god skålfuld af opskriften - hvis I kan lade være med at spise af dem undervejs...
1. Kom mandlerne i en større skål og sæt dem i køleskabet i et par timer.
2. Smelt nougaten langsomt i en lille gryde over et vandbad. Lad nougaten køle lidt af. Hæld ⅓ af nougaten over mandlerne i den kolde skål og vend rundt i mandlerne. Fortsæt med halvdelen af den resterende nougat og igen den sidste del.
3. Bred mandlerne ud på et stykke bagepapir og skil dem ad med en gaffel. Lad dem tørre på bagepapiret i et par timer.
4. Læg mandlerne i en si, kom flormelis over og sigt dem et par gange i samme flormelis.