Lækre stykker konfekt med forskelligt pynt
Mad

Konfekt med marcipan, krokant og nougat

11. december 2015
Af: Louise Dandanell Ørsted
foto Martin Tanggaard
Ingen jul uden konfekt med marcipan, nougat, chokolade, nødder, pynt. Her får du opskriften på lækker marcipankonfekt med krokant og nougat

DET SKAL DU BRUGE

  • 50 g sukker
  • 100 g nougat
  • 200 g marcipan
  • 100 g mørk chokolade
  • 4 valnødder
  • Sukkerpynt, f.eks. juletræer
  • Chokoladekrymmel

Sådan laver du konfekt med marcipan, krokant og nougat

1. Smelt sukkeret på en pande. Hæld det ud på bagepapir og afkøl.

2. Hak sukkermassen i en foodprocessor.

3. Bland sukker/krokanten med nougat.

4. Del marcipanen i 24 stykker og rul dem let ud.

5. Læg en lille teske nougatkrokant på marcipanen og form den til en kugle.

6. Smelt den mørke chokolade over vandbad og rul marcipankuglerne heri.

7. Sæt dem på bagepapir, pynt med valnødder, sukkerpynt og chokolade-krymmel.

Prøv også opskriften på kaffebrød - den skønneste konfekt.

Her får du masser af opskrifter på julens bedste konfekt!

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også