Laksen bages med krydderiblandingen ras el hanout, som bl.a. indeholder ingefær, gurkemeje, kanel og muskat.
1. Bulgur: Skyl bulguren godt, og kog den i letsaltet vand i 10 minutter. Sluk, og lad den stå i 10 minutter. Rør bulguren igennem med en gaffel, og rør olie og citronsaft i. Lad den trække mindst ½ time. Skyl og hak spinaten groft, og vend den i bulguren.
2. Beklæd et ovnfast fad eller en lille bradepande med bage-papir. Fordel laksen i fadet med lidt afstand imellem. Gnid stykkerne godt med ras el hanout, fintrevet citronskal, salt og peber. Skyl tomaterne; fordel dem i fadet sammen med oliven, og dryp olien over. Bag laksen i ovnen ved 220° i 15-20 minutter. Servér med bulgur med spinat.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Kanelkrydret kalvesteg med abrikoser - Få opskriften her
Hakkebøf og ovnbagt græskar med ingefær - Få opskriften her