Kyllingefrikadeller med peanutbuttersauce og mangosalat
Mad

Kyllingefrikadeller med peanutbuttersauce og mangosalat

19. september 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Her får du opskriften på kyllingefrikadeller med peanutbuttersauce og mangosalat. Krydret med klassisk thailandsk satay-marinade.
15 min4 personer
Tid i alt 1 t og 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 2 spsk. kokosmælk
  • 3 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. karry
  • 3 cm frisk ingefær
  • 3 fed hvidløg

MANGOSALAT

  • 1 mango
  • 1 rødløg
  • ½ frisk rød chili
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 dl risvinseddike
  • ½ tsk. salt

PEANUTBUTTERSAUCE

  • 2 dl kokosmælk
  • 4 spsk. peanutbutter
  • 2 tsk. rød karrypasta
  • ½ lime
  • 2 spsk. fiskesauce

TILBEHØR

  • 4 dl jasminris

Sådan laver du kyllingefrikadeller med peanutbuttersauce og mangosalat

  1. FARS: Rør kyllingekød, kokosmælk, fiskesauce og karry sammen i en skål.
  2. Riv ingefær fint.
  3. Pil og pres hvidløg. Rør begge dele i farsen, og stil farsen på køl i 30 minutter.
  4. MANGOSALAT: Skræl mango, og skær den i tern.
  5. Pil og hak rødløget fint.
  6. Rens og hak chilien helt fint.
  7. Hak koriander groft.
  8. Rør eddike og salt sammen i en skål.
  9. Tilsæt mangotern, rødløg, chili og koriander, og sæt salaten i køleskabet indtil servering – gerne i mindst 30 minutter.
  10. TILBEHØR: Kog risene efter anvisningen på pakken.
  11. FARS FORTSAT: Form små frikadeller af farsen, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  12. Steg frikadellerne i ovnen ved 175° i 10-15 minutter, til de er gennemstegte og gyldne.
  13. PEANUTBUTTERSAUCE: Bland alle ingredienserne i en lille gryde, og bring saucen op til kogepunktet under omrøring.
  14. Tag saucen af blusset, så snart den koger.
  15. Smag til, og servér til kyllingefrikadeller, mangosalat og ris.

Læs også