Kyllingekrebinetter med bagte rodfrugter og ærtemos
Mad

Kyllingekrebinetter med bagte rodfrugter og ærtemos

12. september 2019
Af: Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Columbus Leth
Hakket kyllingekød er mildt i smagen og en meget prisvenlig måde at spise kød på. Her får du opskriften på kyllingekrebinetter med bagte rodfrugter og ærtemos
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 1 spsk. rasp
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 bundt forårsløg
  • Salt og peber
  • 3 spsk. grahamsmel
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 1 spsk. olivenolie til stegning

BAGTE RODFRUGTER

  • 500 g gulerødder
  • 500 g rødbeder
  • 500 g knoldselleri
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. tørret timian
  • Salt

ÆRTEMOS

  • 300 g ærter fra frost
  • 2 spsk. cremefraiche 18 %
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Opskrift - sådan laver du kyllingekrebinetter med bagte rodfrugter og ærtemos

1. Bagte rodfrugter: Tænd ovnen på 200°. Skræl gulerødder, rødbeder og knoldselleri, og skær dem i ensartede tern. Fordel rodfrugterne på en bageplade beklædt med bagepapir, vend med olie, og krydr med timian og salt. Bag rodfrugterne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er flot gyldne. 2. Rør kødet sammen med æg og rasp. Hak persille og forårsløg fint, og tag lidt persille fra til pynt. Rør persille og forårsløg i farsen, og krydr godt med salt og peber. Form farsen til krebinetter, og vend dem i grahamsmel. Brun krebinetterne i smør og olie på en pande i 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme, og steg krebinetterne færdige i ca. 3 minutter på hver side, til de er gennemstegte. 3. Ærtemos: Hæld kogende vand på de frosne ærter. Blend ærterne til puré i en blender eller foodprocessor, og rør cremefraiche i. Smag til med citronsaft, salt og peber. 4. Servering: Anret krebinetterne oven på de bagte rodfrugter, og servér med ærtemos og evt. et drys persille. Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Citronpasta med ærter og bacon - Få opskriften her

Tirsdag: Krydret gulerodssuppe med æbler og kørvel - Få opskriften her

Onsdag: Koteletter og smørstegt selleri med belugalinser (link fjernet) - Få opskriften her

Torsdag: Ovnbagt æggekage med spinat og brune champignoner - Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også