Lav en lækker og indbydende krebsehalesalat med knas, på kun 15 minutter. Find opskriften her
Tid i alt 15 min
Krebsehalesalat
10 grønne asparges
2 spsk god mayonnaise
1 spsk creme fraiche
1 tsk sennep
2 spsk dild
Salt og peber
300 g krebsehaler
Groft brød
Sådan laver du krebsehalesalat
Knæk den nederste del af aspargesene og læg dem i kogende vand i ca. 30 sekunder. Læg aspargesene i iskoldt vand og lad dem køle af.
Rør mayonnaisen med creme fraiche, sennep og hakket dild og smag til med salt og peber.
Skær aspargesene i skiver og vend dem og krebsehalerne i dressingen. Server den lækre hjemmelavede krebsesalat på groft brød.
TIP: Prøv også at komme lidt rejer eller krabbekød i salaten. Din egen hjemmelavede skaldyrsalat smager meget bedre end supermarkedets fede version.