1. GULERODSFRITTER: Tænd ovnen på 175°. Skrub eller skræl gulerødderne, del dem i halve eller kvarter, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend fritterne med olie, birkes og salt, og bag dem i ovnen i 30 minutter, indtil de er møre og sprøde. Drys dem med lidt grofthakket persille lige før servering.
2. AÏOLI: Pisk æggeblomme, sennep, citronsaft, presset hvidløg og salt sammen. Hvis du ønsker en mere let og luftig aïoli, kan du tilføje lidt af æggehviden også. Tilsæt dernæst langsomt olivenolien i en tynd stråle, imens du pisker med elpisker. Tilsæt gradvist den smagsneutrale olie, indtil du opnår den ønskede konsistens, og smag til.
3. Kværn salt og peber over laksen, og steg den i olie eller smør på en pande. Servér med aïoli, citron skåret i både og gulerodsfritter.