Lakseside med lun rodfrugtsalat
Mad

Lakseside med lun rodfrugtsalat

31. oktober 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Vinterens råvarer behøver ikke være kedelige, men kan sagtens udgøre et sundt og lækkert måltid. Her får du opskriften på lakseside med lun rodfrugtsalat.
30 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 800 g fersk lakseside
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. dijonsennep
  • ½ usprøjtet citron
  • Salt og peber

Lun rodfrugtsalat

  • 500 g rødbeder
  • 500 g pastinakker
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • 50 g mandler
  • 100 g feta
  • 1 håndfuld frisk rosmarin

Opskrift - sådan laver du lakseside med rodfrugtsalat

  1. Læg laksesiden med skindsiden nedad i et smurt ovnfast fad. Bland olie, honning, dijonsennep, fintrevet citronskal, friskpresset citronsaft, salt og peber i en skål. Smør laksen ind i marinaden.
  2. Sæt den på køl i 30 minutter (og gerne op til 24 timer).
  3. Lun rodfrugtsalat: Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl rodfrugterne, og skær dem i både. Skær citronen i både, og læg rodfrugter og citroner i et ovnfast fad. Vend det hele med olie, og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovnen i 20 minutter, til bederne er møre.
  4. Hak mandlerne groft, og fordel dem over fadet. Smuldr også feta over fadet. Sæt fadet tilbage i ovnen i yderligere 10 minutter, til fetaosten er gylden. Anret salaten på et fad, og pynt med rosmarin.
  5. Bag laksesiden i ovnen ved 200° i 20 minutter. Servér med den lune rodfrugtsalat.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs mere om:

Læs også