Sød, syrlig og parfumeret − det er smagen af mango. Tilsæt tør mousserende vin, så får du bobler og varme i kinderne. Her får du opskriften på en skøn mango-bellini-cocktail
4 personer
Tid i alt 5 min
DET SKAL DU BRUGE
1 meget moden mango
sukker efter smag
friskpresset limesaft efter smag
½ flaske tør mousserende vin
Mango-bellini-cocktail
Skræl mangoen, skær frugtkødet i grove tern, og blend dem til en glat puré i en blender.
Smag til med sukker og limesaft.
Fordel mangopuréen i bunden af 4 champagneglas, og top med mousserende vin.