Opskrift - sådan laver du minestronesuppe med gnocchi og bacon
1. Skær bacon i tern, og steg dem i olie i en gryde, til de er sprøde. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg. Hæld en smule mere olie i gryden, og svits løg og hvidløg sammen med bacon. Skræl gulerødder, skyl squash, og skær begge dele i små tern. Rens bladselleri, og skær i tynde skiver. Tilsæt grøntsagerne, og lad dem svitse med. Krydr med timianblade, salt og peber. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, bouillon og laurbærblade, og bring gryden i kog. Læg låg på, og lad suppen simre i 15 minutter. Tilsæt gnocchi, og lad dem koge med i 5-10 minutter, til de er al dente. Smag suppen til. 2. SERVERING: Skær bacon i tern, og steg dem sprøde på en tør pande. Afdryp dem på fedtsugende papir, og drys over suppen sammen med plukket basilikum. Servér med lunet brød til. Få indkøbslisten til hele uge her