Kæmpeskildpadder ligger i top blandt danskernes yndlingsslik, og den søde rom-karamel-smag er et sikkert hit i dine lune muffins. Her får du opskriften på muffins med Kæmpeskildpadder
12 min5 personer
Tid i alt 22 min
DET SKAL DU BRUGE
100 g smør
2 æg
100 g rørsukker
100 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
5 Kæmpeskildpadder
50 g mandelflager
5 faste muffinforme i silikone eller metal
lidt smør til formene
Opskrift - sådan laver du muffins med Kæmpeskildpadder
Tænd ovnen på 200°. Smelt smørret. Pisk æg og sukker sammen i en skål til en luftig masse. Vend det smeltede smør i. Bland mel med vaniljesukker og bagepulver, og vend det i dejen. Smør muffinformene, og fyld dem halvt op med dej. Læg 1 Kæmpeskildpadde oven på dejen i hver muffinform, og dæk den med dej. Drys med mandelflager. Bag de 5 muffins i ovnen i ca. 12 minutter.