Mad
16. februar 2012

Muslinger i rød karry

Ugens tirsdagsopskrift er muslinger i rød karry. Få opskriften her
Af: af Louisa Lorang
https://imgix.femina.dk/media/7ca848a494294d16b197fb7813738689.jpg

Foto: Anders Schønnemann







Muslinger i asiatisk inspireret udgave. Her er det risene, der tager længst tid. Har du ikke så meget tid, kan du servere muslingerne med brød til.

1 kg blåmuslinger
1 løg i både
2 fed hvidløg i tynde skiver
lidt olie til stegning
2-3 spsk. rød karry
1 tsk. sukker
1 dåse kokosmælk (400 ml)
2-3 spsk. fiskesauce
2-3 spsk. limesaft
2 gulerødder i julienne
1 porre i julienne
koriander, plukket
TILBEHØR:
kogte ris, gerne fuldkornsris
limebåde
Rens muslingerne i koldt vand. Fjern skægget, og kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.
Sautér løg og hvidløg i en smule olie i en varm wok eller gryde. Kom rød karry og sukker på, og lad det stege med. Tilsæt kokosmælken, og lad det koge op. Kom muslingerne i, og krydr med fiskesauce og limesaft. Damp muslingerne under låg i 3-4 minutter, eller til de har åbnet sig. Smag til, og anret toppet med gulerødder, porre og koriander.
Servér straks med ris og limebåde til. Kassér eventuelle muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Sæt risene i blød natten over, det forkorter kogetiden.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/960d6f3c78ba4a9fb1de27d4fbd8e3d4.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/0f8cb88d5e784b54b349042c3bd5dc25.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/226e1f77af104c33b231cf2b79bb8809.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/0fd6fdafe1f644bfa92dd8a4816d341d.jpg

Læs mere om:

Læs også