Sunde barer - lige til at have med på farten. Få opskriften på myslibar her
50 min4 personer
Tid i alt 1 t og 10 min
Det skal du bruge
200 g grovvalsede havregryn
75 g Molasses Sugar
2 tsk. stødt kanel
½ tsk. salt
100 g groft hvedemel
50 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
50 g grofthakkede hasselnødder
50 g kokosmel
100 g rosiner
25 g tørrede gojibær
1 revet æble
1 dl agavesirup
¼ dl koldpresset rapsolie
1 æg (str. L)
Opskrift - sådan laver du mysliarer
Bland havregryn, Molasses Sugar, kanel, salt og mel i en stor skål. Bland det grundigt med fingrene.
Tilsæt solsikkekerner, græskarkerner, hasselnødder, kokosmel, rosiner og gojibær, og bland igen. Kom revet æble i skålen.
Pisk agavesirup, olie og æg sammen, og hæld det i massen. Bland massen grundigt, og pres den i en form (32 cm x 22 cm), smurt og beklædt med bagepapir.
Bag myslibarerne i en forvarmet ovn ved 175° varmluft i 30 minutter. Tag dem ud, og lad dem køle en smule. Skru ovnen ned til 125°.
Tag myslibarerne ud af formen, og skær dem ud med en stor kniv, inden massen bliver helt kold. Sæt dem på en rist, og bag dem i 20 minutter ved 125°.
Lad dem køle helt af på risten, og opbevar dem derefter køligt og tørt i en kagedåse eller lignende i op til 1 uge