
Mad
Bræk nougat og chokolade i grove stykker, og smelt dem sammen i et vandbad. Der må endelig ikke komme vand eller damp i.
Rist hasselnøddekernerne ved 200° i 10 minutter. Tag dem ud, og læg dem i et rent viskestykke. Gnid nøddekernerne mod hinanden, så skallerne falder af. Vend nødder og tranebær i nougatblandingen.
Beklæd en firkantet form med husholdningsfilm eller bagepapir, og kom nougatmassen i formen.
Stil den i køleskabet i 3 timer eller natten over, så massen stivner.
Skær nougatbruddet i aflange bjælker.
Prøv også: Cornflakestoppe med chokolade
Vil du have flere nødde-lækkerier til konfektfadet, så prøv opskriften på hjemmelavede brændte mandler.